BRØNDUM INSTALLATIONER

SALGS- & LEVERINGSBETINGELSER ERHVERV

Gældende pr. 18. oktober 2023

Ethvert salg og enhver leverance fra Brøndum Installationer sker på grundlag af nedenstående salgs- og leveringsbetingelser. I det omfang der skal ske fravigelser fra nærværende salgs- og leveringsbetingelser, skal dette ske ved skriftlig aftale mellem Brøndum Installationer og Køber. Der kan derfor ikke foretages gyldige afvigelser fra vilkårene i nærværende salgs- og leveringsbetingelser i købers ordre, almindelige betingelser eller lignende.

Brøndum Installationers salgs- og leveringsbetingelser omfatter serviceydelser, køb og leverancer mv. fra Brøndum Installationer og benævnes i disse betingelser som ”ydelsen”.

  1. Tilbud

Tilbud fra Brøndum Installationer er gældende 30 dage fra tilbudsdato, med mindre andet er særskilt skriftligt tilkendegivet.

  1. Ordrebekræftelse

Tilbud er først accepteret, når Køber skriftligt over for Brøndum Installationer har accepteret tilbuddet.

Tilbud skal accepteres helt og fuldt. Ved delvis accept betragtes ordrebekræftelsen som anmodning om nyt tilbud.

Såfremt køber har indsigelser i forhold til ordrebekræftelsens indhold, skal disse fremsendes skriftligt uden ugrundet ophold.

I mangel af skriftlig accept af et tilbud vil ethvert arbejde være at anse som udført i regning på baggrund af nærværende Leveringsbetingelser. Udførelse af arbejde på tilkald og uden forudgående korrespondance vil være reguleret af disse leveringsbetingelser samt prissat iht. Brøndum Installationers gældende prisliste.

Ved Købers bestilling af vare eller tjenesteydelser bærer Køber ansvaret for, at kravsspecifikationer oplyst til Brøndum Installationer er fyldestgørende og indeholder de nødvendige oplysninger til brug for Brøndum Installationers levering/udførelse af købet/leverancen.

  1. Levering og risikoens overgang

Leveringssted er som udgangspunkt hos Brøndum Installationer, med mindre der er truffet særskilt aftale om andet. Risikoen for ydelsen overgår til Køber ved levering.

Brøndum Installationer vil i videst muligt omfang anvende egne teknikere og montører, men forbeholder sig ret til frit at bruge underleverandører og underentreprenører i forbindelse med levering af serviceydelser.

  1. Leveringstider og forsinkelse

Brøndum Installationer vil i videst muligt omfang levere i henhold til leveringstiden oplyst af Brøndum Installationer. Der tages dog forbehold for evt. for ændring i leveringstiden og Brøndum Installationer er ikke erstatningspligtig ved overskridelse af en oplyst leveringsfrist.

Alene i det omfang der er truffet særskilt skriftlig aftale herom, vil der alene kunne opnås kompensation for forsinkelse i form af dagbod. En evt. dagbodssanktion skal være skriftlig vedtaget.

Der kan ikke ske nogen form for sanktionering af Brøndum Installationer, hvis forsinkelse skyldes forhold hos Køber eller tredjemand for hvem Køber bærer ansvaret.

Kan køber ikke aftage Ydelsen til aftalt tid, skal denne uden ugrundet ophold underrette Brøndum samt oplyse årsagen til forsinkelsen og hvornår levering kan finde sted. Brøndum Installationer er kun forpligtet til at acceptere en udskydelse af leveringstidspunktet, såfremt køberen godtgør Brøndum Installationer dokumenterede udgifter ved udskydelsen.

Købers skal sørge for fri og uhindret adgang til det/de anlæg, som skal serviceres. Ved evt. manglende adgang mv. på grund af Købers forhold, forbeholder Brøndum Installationer sig ret til at fakturere for forbrugt tid og transport mv. i henhold til gældende prislister

Udskydelse af leveringstiden fritager ikke Køber fra at betale for ydelsen til det først aftalte tidspunkt.

  1. Priser

Priser for Ydelser er angivet eksklusive moms og eventuelle andre afgifter.

  1. Betalingsvilkår

Faktura tilsendes elektronisk efter udført arbejde.

Ønsker Køber faktura fremsendt pr. post, tilskrives et fakturagebyr jf. gældende prisliste.

Ved arbejde der strækker sig udover 1 måneds varighed, eller overstiger DKK 300.000, forbeholder Brøndum Installationer sig ret til at fremsende a conto faktura, forholdsmæssigt til det udførte arbejde.

Betalingsbetingelserne er 14 dage netto.

Betaling skal altid ske senest ved angivet forfaldsdato på faktura. Fra forfaldstid beregnes morarente i henhold til rentelovens regler. Ved udebleven betaling pålægges et rykkergebyr på kr. 100 pr. rykker.

Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav overfor Brøndum Installationer, som ikke er skriftligt anerkendt af Brøndum Installationer.

  1. Produktinformation

Enhver produktinformation – uanset om den hidrører fra Brøndum Installationer eller en af Brøndum Installationers leverandører eller underentreprenører – herunder information om vægt, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data i katalog, beskrivelse, prospekt, annonce m.v. er at betragte som orienterende. Brøndum Installationer er alene forpligtet af sådanne oplysninger i det omfang, Brøndum Installationer udtrykkeligt henviser hertil, eller har oplyst disse i tilbud og/eller ordrebekræftelse. Specifikke krav fra Køber er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af Brøndum Installationer.

Der kan leveres kvalitetssikringsmateriale, datablade og anden dokumentation for Ydelsen, i det omfang at dette er skriftlig aftalt. Hvis der ønskes udarbejdet særskilt kvalitetssikringsmateriale, skal udfaldskravene og detaljeringsgraden for dette endvidere aftales særskilt.

  1. Beskyttet og fortrolig information

Enhver form for information, som ikke er offentligt tilgængelig, herunder tegninger og tekniske dokumenter, overdraget af Brøndum Installationer til Køber overdrages som eksklusiv brugsret. Det betyder at informationen alene er Købers, og derfor ikke må overdrages til tredjemand.

  1. Ændringer

Brøndum Installationer forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine ydelser og leverancer, såfremt dette kan ske uden væsentligt at ændre aftalte tekniske specifikationer.

  1. Mangler og reparation

Ved modtagelse af en ydelse har køber en forpligtelse til at foretage en grundig undersøgelse af det leverede. Såfremt der konstateres eller burde være konstateret fejl eller mangler ved ydelsen, skal Køber straks og uden ugrundet ophold foretage reklamation overfor Brøndum Installationer.

Ved rettidig reklamation forpligter Brøndum Installationer sig til efter eget valg at reparere eller omlevere Ydelser, der viser sig at være mangelfulde på leveringstidspunktet pga. fabrikations-, konstruktions- eller materialefejl.

Har Køber ikke inden maksimalt 12 måneder efter levering påberåbt sig en mangel ved Ydelsen overfor Brøndum Installationer, kan Køber ikke senere gøre den gældende, uanset hvornår den måtte være konstateret.

Indgreb i Ydelser leveret af Brøndum Installationer uden Brøndum Installationers skriftlige samtykke medfører bortfald af Brøndum Installationers hæftelse for samme ydelse, med mindre Køber kan bevise, at indgrebet intet har at gøre med det givne forhold, som der reklameres over.

For opretholdelse af Brøndum Installationers ansvar skal selskabet forestå servicering af leverede anlæg.

  1. Tegning og beskrivelser

I det omfang Brøndum Installationer modtager opdrag om levering af Ydelser hvortil der er knyttet både beskrivelser og tegninger fra Køber, vil beskrivelser ved evt. uoverensstemmelser mellem disse have forrang.

  1. Returvarer

Returnering af produktleverancer kan kun ske efter forudgående aftale med Brøndum Installationer. Ved aftale om returnering oplyses et returnummer, som skal anføres på leverancen.

Leverancer skal returneres i væsentlig samme stand og i medfølgende emballage. Hvis Brøndum Installationer ved modtagelsen af returforsendelse konstaterer defekt og/eller slitage af produktet, forbeholder vi os ret til at afvise returnering. Evt. afviste varer afhentes på Brøndum Installationers lager.

Eventuelle omkostninger i forbindelse med returnering pålægges Køber.

  1. Ejendomsforbeholder og ophavsret

Brøndum Installationer forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til leverede ydelser indtil disse er fuldt betalt.

Ved omdannelse eller bearbejdning af produkter opretholdes ejendomsforbeholdet således, at produkterne omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, produkterne repræsenterede ved salget.

For produkter som fremstilles i henhold til købers specifikationer, har køber ansvaret for krænkelser af tredjemandsrettigheder, f.eks. patentrettigheder eller anden immaterialret.

  1. Transport af rettigheder og pligter

Brøndum Installationer er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand. Køber er ikke berettiget hertil, medmindre der foreligger accept heraf fra Brøndum Installationer.

  1. Produktansvar og forsikring

Produkter leveret af Brøndum Installationer er omfattet af Produktansvarsloven. Til dækning af produktansvar, herunder person- eller tingskade, har Brøndum Installationer tegnet særskilt produktansvarsforsikring. Brøndum Installationers ansvar er begrænset til det beløb, der på tidspunktet for ansvaret er til rådighed på forsikringsdækningen.

Brøndum Installationer er kun ansvarlig for personskade, hvis skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Brøndum Installationer.

Brøndum Installationer er kun ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre, såfremt skaden skyldes groft uagtsomme fejl eller forsømmelser begået af Brøndum Installationer. Dog kan erstatningen aldrig overstige værdien af leverancen hvori det defekte produkt indgår, dog begrænset til det beløb, der er til rådighed på Brøndum Installationers forsikringsmaksimum inklusive. renter og omkostninger.

I den udstrækning Brøndum Installationer måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Brøndum Installationer skadesløs i samme omfang, som Brøndum Installationers ansvar er begrænset efter nærværende leveringsbetingelser. Dersom tredjemand fremsætter krav mod én af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. Køber er forpligtet til at lade sig medinddrage og eller sagsøge ved den domstol eller voldgift, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod Brøndum Installationer.

Ved arbejder som Brøndum Installationer udfører på bestående bygninger eller anlæg, påhviler det Køber at sikre, at Brøndum Installationer er medforsikret på bygherres Bygnings-, Løsøre-, og Driftstabsforsikring, således, at der i skadestilfælde ikke kan rettes krav/regreskrav mod Brøndum Installationer.

  1. Følgeskader/Indirekte tab

Brøndum Installationer kan ikke gøres ansvarlig for følgeskader, driftstab, tidstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab, som køber mener at have lidt.

  1. Reklamationer

Krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til Brøndum Installationer uden ugrundet ophold.

Reklamationer fremsat uden ugrundet ophold efter de er eller burde være konstateret anses som for sent fremførte.

  1. Force majeure

Brøndum Installationer er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af Ydelser, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, der ligger uden for Brøndum Installationers rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, Brexit, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke og lockout. Samtlige Købers krav og beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræves skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Brøndum Installationer.

  1. Tvister

Eventuelle tvister mellem partner, som udspringer af eller i relation til en købsaftale, som reguleres af Leveringsbetingelserne, afgøres efter dansk ret. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed, skal indbringes for retten ved Brøndum Installationers hjemting ved retten i Viborg. Brøndum Installationer kan frit vælge, at sagen i stedet indbringes for voldgift.

Hvis en eller flere bestemmelser i disse salgs- og leveringsbetingelser måtte blive tilsidesat, vil de øvrige forblive opretholdt som grundlag for Parternes aftale.