VI SØGER…

En alsidig Projektassistent til Nuuk

Brøndum søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder til en alsidig rolle i Nuuk, hvor du bliver et vigtigt bindeled mellem montører og kontor. Stillingen er en fuldtidsstilling (40 timer pr. uge) og for dig, der trives med mange bolde i luften, har godt overblik og som trives i en alsidig hverdag.

Dine primære opgaver:

  • KS samt upload af tegninger og dokumentation i Dalux eller Byggeweb (oplæring tilbydes)
  • Indkvartering af montører (boliger, møbler, internet m.m.)
  • Afhentning af montører i lufthavnen
  • Tæt sparring og samarbejde med kontorpersonalet i Nuuk
  • Udlevering og afhentning af containere inkl. billeddokumentation i Tracelink
  • Opsyn og oprydning på vores containerpladser i Nuuk
  • Nøgleansvar for Brøndums udleverede nøgler i Nuuk
  • Ansvar for bilparken: service, hjulskift, indberetning af skader m.m.

Vi forestiller os, at du:

  • Er en god menneskekender og trives i en serviceminded rolle
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau
  • Er struktureret, selvstændig og ansvarsbevidst
  • Har kørekort
  • Har VVS-viden (en fordel, men ikke et krav)

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer
  • En varieret og selvstændig hverdag med stor kontaktflade
  • Tæt samarbejde med et engageret team i Nuuk
  • Grundig oplæring i relevante systemer
  • En vigtig rolle i den daglige drift for Brøndum i Grønland

Lyder det som noget for dig – hører vi meget gerne fra dig!

Ansøgning og CV sendes til: Afdelingsleder Kasper Engberg på mail: kege@brondum.gl (Skriv ”Projektassistent” i emnefeltet).

Har du spørgsmål kan du ringe til Kasper på nr. +299 236655.

Brøndum Grønland

Gennem mange års erfaring med entrepriser i Grønland har vi opbygget en unik viden og en dybdegående forståelse for de helt særlige arbejdsforhold, der er i Grønland – og det er en af grundene til, at vi har stået stærkt i Grønland gennem årtier.

Vi forstår os på de lokale arbejdsvilkår og ved, hvad der kræves i forhold til særlige kompetencer, specialisering, planlægning og logistik.

Med en kort sæson og meget at nå skærpes kravene til de forskellige leverandører til byggeriet. Hos Brøndum sætter vi en ære i at levere vores del til tiden.