Lærere og elever er rykket ind i den nye Kalvebod Fælled Skole

15. maj 2018

Den nye Kalvebod Fælled Skole er nu åbnet og taget i brug af elever og lærere. Det 11.500 kvadratmeter store byggeri, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg, har været fire år undervejs og er opført med afsæt i en stærk idræts- og bevægelsesprofil. Blandt andet er skolen rund og udformet på en måde, hvor idrætshallen er i midten – omkranset af klasselokalerne.

- Det er den første skole, der er bygget efter folkeskolereformen, og det kan man også godt se. Idræt og bevægelse er tænkt ind helt fra starten og har en central placering i skolen, hvilket også gør det til en meget harmonisk skole. Jeg håber, at eleverne, forældrene og medarbejderne bliver rigtigt glade for Kalvebod Fælled Skole, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen i en pressemeddelelse.

Brøndum har haft VVS- og sprinklerentreprisen på projektet.

- Det har været et spændende projekt at være med på, og vi er glade for, at vi har været med til at sætte vores aftryk på Danmarks vel nok flotteste folkeskole, fortæller projektleder fra Brøndum, Per Eriksen.

Sådan har vi også hjulpet vores kunder

Vi kommer hele vejen rundt