
Brøndum har installeret sprinkler i DR’s nye studie på DOKK1
2. februar 2018
Udover at huse hovedbiblioteket, cafe og legepladser har DOKK1 nu også fået DR’s vejr- og sportsstudie under taget.
DR har netop taget hul på de første vejr- og sportsudsendelser fra DOKK1, og Brøndum har i den seneste tid været med til at gøre studiet klar. Brøndum har nemlig serviceopgaven for sprinkler, VVS og ventilation i DOKK1 og har derfor stået for samtlige sprinklerinstallationer i det nye studie.
”Det har været en sjov og anderledes opgave for os, da nogle af faciliteterne i studiet har krævet, at vi skulle tænke i alternative løsninger. Bl.a. er der blevet monteret lamper med så stort et areal, at de vil dække for varmen i tilfælde af brand, så sprinklerne i loftet ikke vil blive aktiveret. Derfor har vi installeret sprinklere nede i selve lamperne, så sikkerheden stadig kan være i top, fortæller Michael Bjørn, der er afdelingschef for Service Aarhus.
Brøndum leverede og installerede alle tekniske installationer til DOKK1 i Aarhus, da det blev bygget i 2015, og vi har nu hele servicedelen i bygningen.
Sådan har vi også hjulpet vores kunder

Viborg Kommune

SEB Bank
