Brøndum Grønland lander millionkontrakt i Nuuk

29. juli 2020

Brøndum Grønland har vundet opgaven med al VVS, ventilation og terrænledninger på et stort skoleprojekt i Nuuk. Her skal der bygges en ny byskole med plads til 1.200 elever og 120 børn i en integreret daginstitution.

”Det er enormt glædeligt, at vi har fået lov at være en del af det store skoleprojekt i Nuuk, og vi ser meget frem til opgaven. Kontrakten løber op omkring 60 millioner kroner og er dermed en af de største kontrakter, vi har haft i de 38 år, vi har været i Grønland,” fortæller Lars Trankjær, der er direktør i Brøndum Grønland & Nordatlanten.

Og det betyder, at der skal findes flere medarbejdere.

”Alene på dette projekt kommer vi til at beskæftige omkring 20 medarbejdere i små tre år. Kombineret med en generel stigende ordretilgang i virksomheden skal vi derfor ud at finde en hel del nye dygtige folk – og det er jo i sig selv en glædelig nyhed,” siger Lars Trankjær.

Den nye byskole i Nuuk forventes at kunne tages i brug i 2023.

Sådan har vi også hjulpet vores kunder

GU Aasiaat gymnasium_case

GU Aasiaat gymnasium

Udvidelse og renovering af gymnasium i Qaasuitsup

Kistefos Museum, Norway

Højkvalitetsløsninger inden for sprinkler, varme, ventilation og VVS