Sprinklermontør til Serviceafdeling i Viborg

7. marts 2019

Har du en VVS-baggrund og flere års erfaring som servicemontør? Arbejder du i dag som sprinklermontør, eller har du ambitioner om det? Og er du dygtig til at gennemskue, hvad en opgave kræver? Så er du måske vores nye sprinklermontør med base i Viborg.

Brøndum søger en selvstændig sprinklermontør til vores serviceteam i Viborg, hvor dine kommende kollegaer står klar til at byde dig velkommen på holdet.

Som sprinklermontør sikrer du, at teamets sprinkleropgaver – både service, test og renovering - bliver løst. Du varetager dialogen med kunder og løser opgaven hos dem i praksis. Du får prioriteret og løst dine opgaver til tiden og er med til at sikre tilfredse kunder.

Du kommer bl.a. til at:

  • Udføre sprinkler-servicearbejde hos vores kunder
  • Have dialog med kunder samt øvrige samarbejdspartnere
  • Hjælpe kollegaer i serviceafdelingen under spidsbelastning og ferie

Samarbejde og faglig sparring 
Du bliver en del af et dedikeret serviceteam i Servicecenter Viborg, hvor vi vægter det gode samarbejde og den faglige sparring højt. Vi gør, hvad vi kan for at holde os fagligt opdateret og blive endnu dygtigere. Vi forventer også, at du er indstillet på at holde dig uddannet og opdateret i forhold til dit fag og beslægtede områder.

Dygtig VVS-montør med servicegen og et godt overblik
Du er uddannet VVS’er, har flere års erfaring fra faget, og så er din faglige stolthed helt i top. Du er god til at gennemskue, hvad en opgave kræver og har gerne erfaring fra en lignende stilling. Jobbet kræver, at du har lyst til at lære og at blive dygtigere - særligt inden for sprinkler. Du har vores kompetente projekteringsteam i ryggen, som du kan sparre med.

Din personlighed:

  • Du er tillidsvækkende, udadvendt og serviceminded
  • Du kan prioritere dine opgaver, så alle opgaver kommer i mål til tiden
  • Du er systematisk, har styr på dine aftaler og løser gerne administrative opgaver indimellem
  • Du arbejder struktureret og har et godt overblik – også når der er travlt

Herudover er det væsentligt, at dine IT-kompetencer er på brugerniveau, og at du har kørekort.

Du bliver ansat under TEKNIQ’s overenskomst Blik & Rør. Vi stiller firmabil, computer og telefon til rådighed til arbejdsbrug.

Interesseret? 
Ansøgning og CV skal du sende til personale@brondum.dk. Skriv ”Sprinklermontør Viborg” og dit navn i emnefeltet. Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi behandler dine persondata fortroligt
Når du mailer din ansøgning til os, accepterer du, at vi anvender dine persondata i forbindelse med rekrutteringen til det søgte job. Vi behandler naturligvis dine data med fuld fortrolighed. Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen.

"Hvis du har spørgsmål til jobbet eller Brøndum som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte mig."
Mads Stenager Jensen Servicechef - Viborg / Herning

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, kan du læse mere her: Læs mere

OK, forstået