Serviceleder med solidt kendskab til EL til Brøndum i Aalborg

Har du et solidt kendskab til service inden for EL og kan du bidrage til en effektiv daglig drift og udvikling af vores serviceafdeling i det Nordjyske?

Brøndums afdeling i Aalborg servicerer vores kunder inden for VVS/Blik, ventilation og EL. Vi har travlt og søger en erfaren og dedikeret serviceleder, der med et stort overblik, godt humør og et solidt kendskab til en serviceforretning kan bidrage til en effektiv daglig drift og udvikling af vores afdeling.

Som serviceleder kommer du til at varetage den daglige planlægning i tæt faglig sparring med dine kollegaer, så vores afdeling leverer servicearbejde til aftalt tid, pris og i høj kvalitet.

Du kommer til at få et tæt samarbejde med servicechefen samt servicekoordinatoren, ligesom du samtidig kommer til at bidrage med din viden og sparring på tværs af Brøndums afdelinger. På den måde kan vi sammen styrke den samlede serviceforretning. Vi har afdelinger i Aarhus, Aalborg, Randers, Viborg, Kolding Herning og Hvidovre.

Dine vigtigste opgaver er bl.a.:

  • Koordinering og planlægning (dag til dag) af arbejdsopgaver og ressourcer i samarbejde med servicekoordinator
  • Udvikling af den eksisterende samt opdyrkning af ny kundeportefølje
  • Beregning samt udarbejdelse af og opfølgning på tilbud
  • Sikring af oplæring og sparring mellem timelønnede og lærlinge/nye medarbejdere

Sådan bliver du en succes i jobbet
De væsentligste succeskriterier er, at du løser de vigtigste opgaver, men i høj grad også, at du kan: 

  • Sikre, at alle kunder får en professionel og effektiv oplevelse af Brøndum
  • Sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø jf. interne retningslinjer og gældende arbejdsmiljølovgivning
  • Bidrage til et positivt samarbejde i afdelingen
  • Sikre, at der arbejdes efter fælles Brøndum-standarder samt medvirke til løbende forbedring heraf

Dine kvalifikationer
Du får en bred kontaktflade og får mulighed for at udvikle dig fagligt i organisationen. Derfor mener vi, at de vigtigste kvalifikationer for at bestride jobbet er, at du:

  • Er imødekommende og positiv
  • Har forretningssans og gode kommunikative evner
  • Har overblik og samtidig sans for detaljen – og evner at løse store som små opgaver
  • Har en El-installatør uddannelse – gerne suppleret med ledelseserfaring
  • Har erfaring med tilbudsberegning og projektstyring

Vi tilbyder
Du skal naturligvis tilbydes gode arbejdsforhold, som matcher vores krav til dig. Derfor kan vi tilbyde dig:

  • En god løn, som modsvarer dine kvalifikationer og baggrund
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt relevant videreuddannelse
  • Frie arbejdsforhold sammen med gode og fagligt stærke kollegaer

Ønsker du mere information om stillingen, så kontakt vores servicechef i Aalborg Bruno Thybo på telefon 3094 9220.

Bliv en del af Brøndum A/S og send din ansøgning til personale@brondum.dk. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning til os snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Brøndum.

Brøndum er blandt én af Danmarks største og ældste teknikentreprenører med over 400 medarbejdere fordelt over hele landet og i Grønland. Vi er specialiseret i VVS, ventilation, sprinkler, køl, fjernvarme, energi og el og vi leverer kvalitetsløsninger og service til private boliger, bygninger og industrianlæg til hele Rigsfællesskabet. Læs mere om koncernen her: www.brondum.dk

Vi behandler dine persondata fortroligt

Når du mailer din ansøgning til os, accepterer du, at vi anvender dine persondata i forbindelse med rekrutteringen til det søgte job. Vi behandler naturligvis dine data med fuld fortrolighed. Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen.