Projektchef med speciale i entrepriser inden for ventilation

I Brøndum udvider vi vores speciale inden for ventilation og søger derfor en erfaren og dedikeret projektchef, der kan stå i spidsen for vores ventilationsprojekter i det jyske.

Vi har brug for dig, der med godt humør, gode kommunikationsevner og et solidt kendskab til projektstyring inden for ventilation kan fortsætte den positive udvikling af Brøndums ventilationsprojekter i det jyske. Med udgangspunkt i vores afdeling i Viborg, får du ansvaret for Brøndums store ventilationsprojekter i Jylland og på Fyn.

Sæt dit præg på ventilationsområdet i Brøndum

Du kommer til at indgå i ledergruppen i Entreprise Vest, hvor I sammen har fokus på at udvikle forretningen og løbende optimere vores projekter. Som projektchef er du en del af hele processen fra projektforberedelsen og har en central rolle i sagsoverdragelsen fra kontrakten bliver underskrevet til projektoptimeringen, udførelsen og afleveringen af projektet.

Du leder vores kompetente team af ventilationsprojektledere, hvor du blandt andet laver projekt- og økonomiopfølgninger, afholder mandskabs- og afdelingsmøder.  Det bliver din opgave at sikre optimal teknisk og økonomisk drift af ventilationsentrepriser og samtidig udvikle vores projekthåndtering. Derudover har du personaleansvaret for vores dygtige og initiativrige ventilationsmontører ude på pladserne.

Robust leder med teknisk baggrund og brancheerfaring

Du har en teknisk uddannelse kombineret med solid brancheerfaring og erfaring med det brede resultatansvar – fra kundekontakt, projekthåndtering og opgaveløsning til effektive processer og tilfredse medarbejdere.

Som person er du proaktiv, resultatorienteret og helhedstænkende. Du er en synlig leder, der har øje for potentialet i nye idéer og i mennesker omkring dig. Og du kan samtidig skabe den struktur og det overblik, der skal til for at skabe de bedste rammer for dine medarbejdere. Du har et smittende engagement, et stort drive og en naturlig autoritet, og du opnår følgeskab fra dine medarbejdere og kolleger gennem involvering, lydhørhed og en stærk prioritering.

Velkommen i Brøndum

Du kan se frem til at blive en del af en spændende organisation i en dynamisk branche. I Brøndum bliver du en del af en koncern med godt 400 medarbejdere og med afdelinger i både Danmark og Grønland. Selvom Brøndum er en større organisation, har vi en flad struktur. Du kan dermed få lov til at påvirke aktiviteternes gang og ikke mindst din egen rolle.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektdirektør Ole Gregersen på 20 24 59 19.

Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning og dit CV til personale@brondum.dk snarest muligt. Skriv gerne ”Projektchef ventilation” i emnefeltet. Vi behandler ansøgninger løbende – så tøv ikke med at komme til tasterne. Tiltrædelse er snarest muligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vi behandler dine persondata fortroligt
Når du mailer din ansøgning til os, accepterer du, at vi anvender dine persondata i forbindelse med rekrutteringen til det søgte job. Vi behandler naturligvis dine data med fuld fortrolighed. Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen.

"Hvis du har spørgsmål til jobbet som Projektchef, er du velkommen til at kontakte mig"
Ole Gregersen Projektdirektør, Vest

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, kan du læse mere her: Læs mere

OK, forstået