Erfaren VVS-projektleder og fagteknisk stærk ventilationsprojektleder i Jylland

I Brøndum har vi travlt med store entrepriser inden for både VVS og ventilation i Jylland. Derfor søger vi to erfarne projektledere til vores team. - En projektleder med speciale i VVS og en projektleder med spidskompetencer inden for ventilation.

Få ansvar for spændende projekter inden for VVS eller ventilation

Som projektleder bliver du en del af vores projektafdeling i Jylland og får i samarbejde med afdelingschefen ansvar for spændende projekter i størrelsesordenen 1-25 mio. kr.

I Brøndum er du en del af processen, fra aftalen indgås med kunden, til projektet er færdigt. Du sørger for at skabe overblik over udførelsen, så projektet skrider rettidigt frem, og aftalerne bliver overholdt. Desuden samarbejder du med vores beregnere, indkøber materialer og sørger for mandskabsstyring og arbejdsledelse.

En del af din rolle er at:

  • Deltage i byggemøder og have kontakt til bygherrer, ingeniører og hoved- og underentreprenører
  • Sikre, at vi overholder sikkerhedsregler og har et godt arbejdsmiljø på pladsen
  • Følge op på byggearbejdet, tidsplanen og økonomien
  • Kvalitetssikre arbejdet på byggepladserne

I Brøndum får du gode udviklingsmuligheder

Som VVS-projektleder hos Brøndum får du et job med frihed under ansvar, og du har stor mulighed for at sætte dit præg på tingene. Vi er en virksomhed med en høj faglighed, og vi har et stærkt tværfagligt samarbejde– særligt i vores projekter. Du får derfor rig mulighed for at bruge dine kompetencer i et udviklende miljø. På sigt kan du få endnu mere ansvar og lede større og mere komplekse projekter. 

Dine faglige og personlige kompetencer

Du har en håndværksmæssig baggrund inden for VVS eller ventilation – suppleret med en teknisk uddannelse som ingeniør, VVS- eller ventilationsinstallatør/tekniker eller lignende med minimum 3-5 års erfaring med projektledelse.

  • Det er en klar fordel, hvis du har indgående kendskab til at lede større projekter
  • Du har styr på rørprislisten, AB18 og AB92
  • Du har gode IT-kompetencer
  • Du har beslutnings- og gennemslagskraft og kan kommunikere dine budskaber konstruktivt
  • Du er god til at finde løsninger og er udpræget holdspiller
  • Du trives med en travl hverdag med udfordringer – såvel store som små

Endvidere er det væsentligt, at du er ansvarsbevidst, har gode samarbejdsevner og er vant til at drive projekterne fremad. Du arbejder målrettet på at skabe resultater og går ikke på kompromis med kvaliteten. Du tager ansvar for, at projekterne bliver en succes for begge parter, og du sætter en ære i at se projekterne blive til virkelighed.

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Michael Bang på 20 10 16 28 eller projektdirektør Ole Gregersen på 20 24 59 19.

Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send din ansøgning til personale@brondum.dk snarest muligt og skriv ”VVS-projektleder” eller ”Ventilationsprojektleder” i emnefeltet. Vi behandler ansøgninger løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi behandler dine persondata fortroligt
Når du mailer din ansøgning til os, accepterer du, at vi anvender dine persondata i forbindelse med rekrutteringen til det søgte job. Vi behandler naturligvis dine data med fuld fortrolighed. Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, kan du læse mere her: Læs mere

OK, forstået