Moderne løsninger til renrum og laboratorier
Når Brøndum designer, installerer, implementerer og servicerer renrum vælger vi løsninger, som opfylder kravene til luftens renhed, overfladerne i rummet og overfladernes modstandsdygtighed over for forskellige rengøringsmidler. Og kravene til rumtryk, logistik herunder indretning af bl.a. sluser, fleksibilitet, installationer, mv.
Vi har specialløsninger til mange forskellige opgaver inden for ventilation.
Vi har f.eks. bi-panel vægsystemer, som muliggør skjult indbygning af installationer eller monoblok vægsystemer, som er hurtige at bygge. Begge systemer kan fås med forskellige overflader, akustiske- og brandtekniske egenskaber.

Fleksible løsninger tilpasset det aktuelle projekt
Fleksibilitet og sikkerhed for den rigtige løsning er i højsædet, når Brøndum projekterer og installerer renrum.
Der kan være mange krav til rummet, som gør dit projekt unikt. Hos Brøndum har vi Danmarks mest erfarne medarbejdere, som i gennem mange år har arbejdet med renrum i forskellige industrier som f.eks. farmaceutisk industri, fødevareindustrien, elektronikindustrien.
Vi håndterer processen fra start til slut, så du som bygherren ikke behøver at håndtere grænseflader mellem de forskellige fag.
Klassificeringer og myndighedskrav
Vi kender alle kravene til renrum og laboratorier.
Vores medarbejdere er uddannet i GMP-kravene og vi holder os ajour med kravene på alle områder – klassificeringer, myndighedskrav og krav fra Arbejdstilsynet m.fl.

Udvalgte ventilationsreferencer

Aalborg Universitet

Kolding Sygehus

Regionshospitalet Viborg
