Brøndum er med, når Tivoli Hotel & Congress Center bygger sidste hotel i kongreskompleks på Kalvebod Brygge

9. januar 2014

Tivoli Hotel & Congress Center bygger nyt 12-etagers hotel med 278 værelser og 25 møde- og konferencerum.

Det sidste hotel er et tematiseret forretningshotel med sit eget individuelle koncept, som de to andre hoteller, der indgår i kongreskomplekset på Kalvebod Brygge i København. Kongreskomplekset har udsigt ind over byen og havneløbet - langs et hævet landskabeligt grønt strøg.

Hotellernes indretning er præget af Tivolis ånd og design, mens arkitekturen er inspireret af de naturlige variationer, der findes i eroderede klippeformationer med varierede rytmiske facadeforløb og et levende og skiftende taglandskab.

Brøndum er en del af byggeriet af Tivoli Hotel & Congress Center. Vi udfører fagentrepriserne VVS og sprinkler, som bl.a. omfatter installationer for varme, vand, køling, afløb, tagvand og sprinkler. Projektet indeholder ny sprinklercentral, ny varmecentral samt udvidelse af den eksisterende kølecentral for at kunne forsyne den nye bygning.

Kongreskomplekset har med det sidste hotel en samlet kapacitet på 1.300 værelser og en samlet bebyggelse på 70.000 m². Byggeriet påbegynder i oktober 2014 og forventes afsluttet i juni 2015.

VIL DU VIDE MERE: Tivoli Hotel & Congress Center-projektet

Kommunikationsafdelingen

Kommunikationsafdelingen

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem. Læs mere

Luk