Erfaren VVS-montør til Servicecenter Øst, Hvidovre

Som VVS-montør hos Brøndum bliver din primære opgave at servicere eksisterende og nye kunder inden for områderne erhverv, industri, ejendomme og kommuner. Her vil du komme til at arbejde med:

  • Service, fejlfindings- og renoveringsopgaver
  • Service/driftsaftaler samt sprinkler, varmecentraler og fjernvarmecentraler
  • Energioptimering - varme/køl
  • Udarbejdelse af mindre tekniske løsninger i samarbejde med din leder

Du bliver en del af en vagtordning og kommer også til at deltage i udviklingen af Servicecenter Øst, så vi også i fremtiden yder den bedste service for vores kunder. Din tid planlægges af servicekoordinator og serviceleder. Du løser opgaverne selvstændigt, men når det kræves, er vi flere på opgaven.

Du møder desuden jævnligt ind på kontoret, hvor du mødes med dine øvrige kollegaer.

Du bliver en del af et kammeratligt miljø

Du bliver en del af et meget dedikeret serviceteam i Servicecenter Øst, hvor det gode samarbejde med vores kunder og Brøndums øvrige afdelinger er essentielt. Vi er åbne over for nye initiativer, og vi udveksler erfaringer løbende, og gør, hvad vi kan for at lære hinanden endnu bedre at kende.

Vi forventer, at du er indstillet på at holde dig uddannet i forhold til dit fag, samt beslægtede områder, da vi prioriterer en veluddannet medarbejderstab højt.

Du bliver ansat under TEKNIQ’s overenskomst med Blik & Rør, og du får stillet servicevogn, computer og telefon til rådighed til arbejdsrelateret brug.

VVS-montør med udpræget servicegen

Du er uddannet VVS-montør med stor erfaring fra en lignende stilling. Erfaring med sprinkler er en fordel, men ikke et krav. Dine IT-kompetencer er på et rimeligt niveau, og du har kørekort samt ren straffeattest.

Som person er du tillidsvækkende, udadvendt og serviceminded. Du arbejder godt selvstændigt, tager ansvar for løsning af dine opgaver og er struktureret med styr på dine ting og orden i dine aftaler. Endelig fungerer du som en god repræsentant for Brøndum. 

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Max Nissov-Johannsen på telefon 25 26 08 42.

Send din ansøgning og CV pr. e-mail til personale@brondum.dk snarest. Skriv ”VVS-montør Hvidovre” og dit navn i emnefeltet. Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem. Læs mere

Luk