Brøndum VVS

 

SEB Bank

Brøndum A/S har udført ventilation i SEB Banks hovedcenter i Danmark. 24.000m² fordelt på 10 etager i 2 bygninger bliver ventileret ved hjælp af 15 centraler der yder samlet ca.: 175.000m³/h. Lige fra nederste p-kælder til 9. sal, har Brøndum A/S projekteret, leveret og monteret ventilationsanlæg bestående hovedsagligt af kølebafler, for at sikre det optimale arbejdsklima for SEB-banks medarbejdere.

 

SEB-bank er en flot arkitektonisk bygning. Udformningen medfører at der er meget få rette vinkler at arbejde ud fra og udfordringen har ligget i at få det hele ført rundt, også under hensyntagen til de andre teknikentrepriser. Da Brøndum A/S også har haft VVS og sprinkler entreprisen er koordineringen gået uden problemer.

SEB-bank består af 2 bygninger hvor den ene er Domicil og den anden er udlejning. Domicil bliver brugt som SEBs hovedcenter, og udlejning bliver udlejet til andre forretninger. Dette medfører at ventilationen i udlejning bliver designet individuelt, afhængig af lejerens indretningsbehov.

 

 

Brøndum A/S har ligeledes udført P-kælder ventilationen og røgventilation i trappeskakte. Brøndum A/S har også haft ansvaret for CTS-entreprisen.

Oplysninger

PROJEKTFAKTA

Faggruppe:
Ventilation, VVS, Sprinkler køl og CTS

Bygherre:
SEB Bank og Pension

Rådgivende ingeniør:
Rambøll Danmark A/S

Entreprisesum:
89.604.587

Start - slut:
2008 - 2010

Download PDF