Brøndum A/S projekterer, udfører og servicerer sprinkleranlæg af alle typer og fabrikater, og er autoriseret af DBI.

Vi har en stab af kompetente projektmedarbejdere, projektledere og teknikere, der kan gennemføre opgaverne på en professionel måde.
Anlæggene udføres efter den standard, som kunden ønsker, for eksempel Danske regler DBI Retningslinie 251/4001, Europæiske regler DS/EN 12845, Amerikansk standard NFPA eller FM Standard (Factory Mutual Insurance Company).
Hvis vi har mulighed for, at være med i planlægningsfasen af et projekt, kan vi hjælpe kunden med at sikre, at han får det rigtige anlæg til formålet, og der bliver stillet de rigtige spørgsmål omkring bygningens anvendelse, produktion og lagerforhold.
Vi gennemfører hele projektforløbet fra planlægning til godkendt og idriftsat anlæg. Anlæggene udføres som traditionelle sprinkleranlæg eller vandtågeanlæg afhængig af hvad kunden ønsker eller hvad der er den bedste tekniske løsning.